- Beskrivelse
-
Detaljer
EMMA taske opskrift - kun opskrift
På billedet ses EMMA strikket i Wool4you garn nr. 5 i 100% uld. Garn nr. 5 er overskudsgarn fra væveproduktion af møbelstoffer og er hårdere spundet end 'almindelig' strikkegarn og kan derfor føles lidt hårdt at strikke med. Men det er et meget slidestærkt garn og tasken holder facon og kan vaskes igen og igen.
Emma er en skuldertaske i perlerib med rund bund. Der er en lille lomme indeni til mobilen. Tasken lukkes med strikket lukkesnor.
Hele tasken strikkes med dobbelt garn. Der bruges rundpind nr. 5 60cm og strømpepinde nr. 5.
Tasken filtes i maskine på 60 grader. Efter filtning kan den vaskes på uldprogram.
Færdig størrelse efter filtning er ca. 25-28 x 30-32 cm. Men da maskiner filter forskelligt vil slutresultatet variere.